Kender du til udfordringen, mangel på kvalificeret arbejdskraft ? Nej vel, men det gør vi i Haderslev.

Så kan man jo vælge at acceptere tingenes tilstand eller prøve at tage kampen op – det sidste har vi valgt at gøre hos Revisionscentret ROOS & HANSEN, Haderslev.

Vi syntes, at dette spændende FRR-projekt passede perfekt ind i de planer, vi så småt havde i tankerne for godt et års tid siden, men ikke rigtig var kommet i gang med. Derfor tog vi imod tilbuddet, da det bød sig.

Vi er tillige en del af netværket, Revisionscentret, som er afgrænset til det sydjyske område med kontorer i Aabenraa, Padborg, Tønder, Skærbæk, Tinglev og Haderslev. I dette samarbejde har der i det forgangne år også være arbejdet med strategi for at kunne takle fremtidens udfordringer.

Vi er gået fra et lille traditionelt revisionsfirma på 5-6 mand til i dag 14-15 mand, dog lige afhængig af om det lykkedes at få besat de 2 stillingsopslag vi pt. har annonceret. Udviklingen er dels sket ved organisk vækst dels ved nogle fusioner. Den større organisation kræver en anden form for styring, må vi erkende. Vi vil nu prøve at styre firmaets udvikling frem for, at det er udviklingen, der styrer os. Vi er udmærket klar over, at der til stadighed vil opstå uforudsete begivenheder, men tror på, jo bedre vi er forberedt, jo bedre kommer vi igennem. Her mener vi, at FRR’s 10 anbefalinger passer fint ind. Vi har arbejdet med en prioritering af anbefalingerne, dette vil vi vende tilbage med i et senere indlæg.

Vi har haft det første indledende møde med Erik Kjærgaard, hvor de store linjer i projektet blev drøftet. Vi mangler dog det første møde, hvor medarbejderne også får hilst på Erik Kjærgaard, og han får deres syn på firmaet, så dette kan indgå i processen. Vi kan jo nok ikke forvente, at de ser forholdene på nøjagtig samme måde, som vi gør? Medarbejderne har taget åbent imod projektet.

På uddannelsessiden er vi i gang med noget nyt, i hvert fald for os. Vi har for tiden en finansøkonom i praktik, og efter han har skrevet sin afsluttende opgave, starter han i et traineeforløb. Vi ved, der er andre af jer kollegaer, der har prøvet dette med succes.

Der er mange andre problemstillinger end lige rekutteringen, så det glæder vi os til at arbejde videre med i projektet, herunder at dele forløbet med I andre.

Kim Pedersen, Revisionscentret ROOS & HANSEN, Haderslev.

Du skal være logged på for at indsætte en kommentar.